KLIMASKOVFONDEN
Over 25 års med foto og video produktioner.
Professional dronepilot med cinematisk erfaring.
Ensartet og konstant billedstil .
Hurtig reaktionstid med kort varsel i hele DK,
Effektiv eksekvering og kort leveringstid.
Solid sparringspartner.
En klimavenlig leverandør.
Hvilke fordele kan man forvente ved at vælge Photopop som samarbejdspartner?
Video eksempler
Stadium Sverige - Imbox Protection
Imbox havde brug for to testimonial-film, der dokumenterede deres samarbejde med Stadium Sverige. Optagelserne skulle finde i Barkarby, ved udkanten af Stockholm.
I samarbejde med kunden planlagde vi en intensiv én-dags tur. Vi fløj ind om eftermiddagen og brugte de resterende timer på at planlægge optagelserne samt optage det nødvendige B-roll-materiale.
Næste morgen startede vi med at filme to interviews, inden butikken åbnede for kunder. Resten af dagen blev brugt på at optage forskellige scener uden speak, der kunne anvendes i begge film. Takket være en stram, men effektiv planlægning, nåede vi flyet hjem i tide – og endda til at putte børnene i seng.
Derefter fulgte redigering, colorgrading og undertekstning. Denne film, sammen med sin modpart, viser tydeligt, hvor meget der kan opnås på kort tid, når planlægningen sidder lige i skabet.
Outdoor Ranger - Kalø Højskole
Opgaven bestod i at promovere et helt nyt forløb, Danmarks først Outdoor Ranger uddannelse.
Her var det afgørende at kunne arbejde hurtigt og effektivt, da jeg skulle nå at kom rund om mange emner på kort tid.
Derfor var vi allerede ude med dronen kl. 05.00 om morgenen for at fange den smukke dis over Mols Bjerge ved daggry. Efter de optagelser var i kassen, samt et par ekstra B-skud, gik turen mod Kalø Højskole, hvor vi skulle filme både til lands og til vands.
Dagens program var pakket – vi skulle nå at dække skydeprøve, bueskydning, sankning, dykning, kajaktur, lystfiskeri og meget mere. Derudover skulle vi gennemføre tre interviews med folkene bag uddannelsen og til sidst indfange den magiske stemning omkring bålet, hvor vild mad blev tilberedt over åben ild.
Projektet endte som en stor succes for skolen, og ansøgningsraten oversteg alles forventninger.
Vild Mad - epsode 2 / 6
Et filmprojekt støttet af Nordea Fonden, DR, Danmarks Jægerforbund, Statens Naturhistoriske Museum, Friluftsrådet, Miljø- og Fødevareministeriet og mange flere.
Dette projekt er et godt eksempel på de udfordringer, der følger med at filme efter dokumentariske normer, hvor alt kan ske, og intet manuskript følges. Som kameraoperatør handler det om at fange alle de vigtige øjeblikke uden at komme i vejen for hinanden – en disciplin, der kræver både teknik og intuition.
Derudover var optagelserne teknisk krævende. Ud over at sikre de flotte billeder skulle der også optages en samtale mellem to mennesker, hvor vind og vejr kunne være en udfordring.
Jeg har valgt netop denne episode, fordi den – udover de nævnte udfordringer – også krævede en evne til at tilpasse sig jagtens præmisser. At kunne krybe med tungt udstyr, være musestille, men samtidig placere sig strategisk for at fange jagten i dens mest intense øjeblikke.
Optagelserne strakte sig over tre dage, hvor vi filmede to programmer om dagen. Efterfølgende skulle materialet redigeres i en stil, der fik de enkelte episoder til at fremstå som en sammenhængende serie.
Stillbillede eksempler
Kundeudtalelse
I forbindelse med Uniform på jobbet-dagen 2024 producerede Runolfur en film med en række reservister og frivillige fra Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen samt nogle korte klip med de medvirkende i filmen.
Filmene blev ikke kun brugt og delt af InterForce, men også af en række af de forsvarsministerielle styrelser. Filmene var af høj kvalitet, og samarbejdet med Runolfur ifm. idéudviklingen og produktionen af dem var fremragende.
Simon Staffeldt Schou
Specialkonsulent
Forsvarskommandoen
InterForce